Regler for brug af saunaen
Brug af saunaen, omklædningen og badebassinet sker altid på eget ansvar. Derudover beder vi alle medlemmer om at følge nedenstående regler for at sikre den bedste oplevelse for alle.
Reglerne gælder også for saunagus.
1. Saunaen må kun benyttes efter bad. Dine fødder skal være fri for grus og snavs.
2. Du skal sidde tildækket på et tørt tykt håndklæde i saunaen. Undgå hud på træ.
3. Når du går ud og bader tager du dit håndklæde med ud – også når du vil tilbage i saunaen. Du kan ikke reservere plads i saunaen med dit håndklæde.
4. Du må kun tage håndklæder med ind i saunaen. Du må ikke have badetøfler, vandflasker, mobiler eller andet med ind i saunaen
5. Du må ikke hælde vand på ovnen.
6. Udfør ikke personlig pleje i saunaen.
7. Hold øje med dem der bader og pas på hinanden.
8. Husk at drikke vand inden du går i saunaen.
9. Ved brug af bruser, sørg for korte bade og ingen barbering.
10. Medlemskabet er personligt, og armbåndet må ikke udlånes.